Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Velkommen til Kerteminde Byskole SFO

 

I er altid velkommen til at rette henvendelse til personalet med spørgsmål om stort og småt. Vi ser det som en fælles opgave for personale og forældre, at børnene trives og har det godt. Vi satser på god dialog og samarbejde.

For at få det bedste samarbejde omkring jeres barns trivsel og udvikling er det vigtigt at være klar over forventninger til hinanden; hvad er forældreansvar og – ønsker, samt hvad er SFO´s ansvar og muligheder.

 

SFO tid.

SFO tid er børnenes fritid, pædagogernes opgave er at medvirke til, at børnene trives og lærer at fylde den frie tid med gode, sunde interesser i samvær med andre. Det betyder;  

  • At børnene kan lege, hygge og knytte venskaber på tværs af klasser.
  • Socialisering gennem respektfuldt samvær og leg.
  • Indflydelse, medbestemmelse, valgfrihed og forpligtende fællesskab.
  • At børnene kan fortsætte aktiviteter og relationer de har startet i skoletiden.
  • At aktiviteter udspringer af børnenes ønsker, interesser og behov.
  • At voksne støtter op om børnenes initiativer yder hjælp til selvhjælp og gerne gør sig overflødige.
  • At børnene er kompetente, og involveres i ansvaret for sig selv og hinanden.
  • Balancen mellem selvinitierede og tilrettelagte aktiviteter.
  • At vi tilbyder værksteder og aktiviteter med voksendeltagelse, og med inspiration til børnenes egne ideer.
  • At vi støtter op om børnenes egen håndtering af dagligt samvær, konfliktløsning mm.